Det globale medicinalmarked kommer inden for de næste måneder til at se markant anderledes ud, hvis man skal tro den amerikanske præsident, Donald Trump.

Mens amerikanerne skal slippe markant billigere – i nogle tilfælde helt op til 80 og måske endda 90 procent billigere – skal vi i Europa vænne os til at betale mere for medicinen.

Det forklarede Donald Trump på et pressemøde mandag eftermiddag dansk tid, inden han underskrev et dekret, som skal sikre, at prisnedsættelserne bliver til virkelighed.

»Over de næste 30 dage tager vi kontakt til medicinalselskaberne og fortæller, hvad vi vil have, at vores »most favored nation«-pris skal være. Vi har en klog og aggressiv tilgang,« sagde præsidenten.

»Most favored nation«-pris er et andet ord for en form for referencepris, som vi kender fra europæiske lande som Norge. Herhjemme har modellen også flere gange været oppe at vende, men det er ikke blevet til noget, blandt andet på grund af protester fra medicinalindustrien.

Aggressive prisforhandlinger og ud med mellemmænd

I Trumps udgave vil prisen blive fastsat ud fra den laveste pris, som andre udviklede lande i verden betaler.

Ud over aggressive prisforhandlinger lod Donald Trump også forstå, at det skal være slut med fordyrende mellemhandlere i det amerikanske sundhedssystem. I stedet vil han gå efter en model, hvor medicinen leveres direkte til apoteker og forbrugere.

»Min regering vil helt skære mellemmændene ud. Ingen ved, hvem de er, men de er rige. Vi vil facilitere det direkte salg af lægemidler til amerikanerne,« sagde Donald Trump.

Det er sød musik i ørerne på medicinalindustrien, herunder også Novo Nordisk, som længe har peget på mellemmændene, der ofte har samme ejer som forsikringsselskaber og apoteker, som den store skurk på det amerikanske medicinalmarked, hvor det er svært at skjule, at priserne er betydeligt højere end i resten af verden.

Novo Nordisks konkurrent Eli Lilly, hvis topchef ved flere lejligheder har mødtes med Trump, har allerede som erklæret mål at gå uden om mellemmændene, de såkaldte medicinindkøbere, ved at levere udvalgte lægemidler, herunder vægttabsmedicin, direkte til brugerne til en lavere pris end den listepris, man ellers opererer med i USA.

Novo Nordisk har også for nylig taget et lignende initiativ, NovoCare, hvor patienter kan få Wegovy til 499 dollar om måneden. Men Novo Nordisk har også for halvanden uge indgået en aftale med en af de største medicinindkøbere, CVS, som har givet Novo Nordisk eneret på at levere vægttabsmedicin til de patienter, der får deres medicin via CVS. 

CVS’ aktiekurs faldt med tre procent mandag efter Donald Trumps pressemøde. 

Et meget værre eksempel: Ozempic

Novo Nordisks aktiekurs, som ellers var faldet med helt op til over seks procent mandag morgen efter Trumps første udmeldinger om prisinitiativet, rettede sig til gengæld under pressemødet og endte med et mindre fald på 0,65 procent. Lillys aktiekurs steg mandag mere end to procent.

Donald Trump undlod at nævne navne på medicinalselskaber, men langede kraftigt ud efter Novo Nordisks medicin Ozempic, som i USA i folkemunde er blevet kendt som vægttabsmedicin, selvom den egentlig er godkendt til diabetesbehandling, mens Novo Nordisks vægttabsmedicin hedder Wegovy.

»Et meget værre eksempel: Vægttabsmidlet Ozempic koster ti gange mere i USA end i resten af ​​verden. Hvorfor? Hvad har vi gjort? Suckers (fjolser, red.),« lød det fra Donald Trump.

Donald Trump gentog dog også flere gange, at han ikke giver medicinalselskaberne skylden for, at de sælger deres medicin meget billigere i europæiske lande end i USA.

Ifølge Trump blev de »tvunget til det« af de udenlandske regeringer.

Novo Nordisk ser frem til at lære mere

I Novo Nordisks hovedkvarter i Bagsværd giver det danske medicinalselskab ikke indtryk af at være blevet skræmt af Donalds Trumps nye planer.

»Vi er enige i, at amerikanerne har brug for adgang til medicin til bedre priser, og vi vil fortsætte med at engagere os med beslutningstagere for at udvikle og implementere mere effektive løsninger,« skriver selskabet i en skriftlig udtalelse.

»Vi ser frem til at lære mere om de tiltag, der blev diskuteret af administrationen i dag, og hvordan de vil fungere inden for det nuværende amerikanske sundhedssystem,« fortsætter Novo Nordisk.

Det bliver nu op til sundhedsminister Robert F. Kennedy Jr. at udregne den helt rigtige referencepris, præsentere den for medicinalselskaberne inden for 30 dage og forhandle en aftale om prisreduktion hjem.

Ifølge det amerikanske medie STAT oplyser embedsmænd i det amerikanske sundhedsministerium, at medicinalselskaberne får seks måneder fra underskrivelsen af dekretet – altså fra mandag – til at få de nye priser på plads. 

Kryptiske formuleringer

Bliver priserne ikke sat ned, vil sundhedsministeriet tage hårdere midler i brug. Det sagde Donald Trump på pressemødet uden dog at blive specifik. 

Af dekretet fremgår blandt andet, at sundhedsministeren skal komme med forslag til en plan for at fastsætte regler, der kan gribe ind over for medicinalselskaberne, hvis de ikke sætter priserne ned.

Derudover er der en række kryptiske formuleringer, som for eksempel at den amerikanske lægemiddelstyrelse skal inddrage godkendelse af medicin, hvis det viser sig, at medicinen er »usikker, ineffektiv eller upassende markedsført«, ligesom andre myndigheder under sundhedsministeriet skal tage »alle midler« i brug for at undgå diskriminerende prispolitik.

Derudover vil den amerikanske regering forsøge at presse især europæiske lande til at betale mere for medicin, blandt andet ved at bruge toldtrusler som pression.

»Vores allierede skal betale lidt mere,« lød det fra Donald Trump, der kaldte den nye amerikanske politik for »udligning«.

Europa skal betale mere

Mehmet Oz, der er direktør for de statslige sundhedsforsikringer, Medicare og Medicaid, sammenlignede situationen med udviklingen i NATO.

Ifølge Oz lykkedes det Donald Trump at få de europæiske lande til at betale mere i bidrag til NATO, mens USA er sluppet billigere. Det er den udligning, Donald Trump nu også skal gennemføre på medicinalmarkedet i den kommende tid. 

Endelig vil USA åbne mere op for import af medicin fra udlandet for at få billigere medicin ind på det amerikanske marked. I dag er det stort set kun tilladt at importere færdigpakket medicin i mindre mængder til eget forbrug.

Ifølge de amerikanske medier STAT og Politico har planerne om at indføre referencepriser på medicin været undervejs et stykke tid. 

Trump forsøgte tidligere på foråret at få de republikanske politikere til at inkludere referencepriser i den budgetplanlov, som er på vej gennem Kongressen, og som skal sikre, at Trumps planer om omfattende nedskæringer i statsbudgettet og lavere skatter, bliver gennemført.

Men det sagde Republikanerne i Kongressen nej til.

Historisk har Republikanerne ikke været glade for statslig priskontrol på medicin. I stedet vil de skære betydeligt i det statslige sundhedsforsikring Medicaid, som på forskellig vis dækker medicinudgifter og hospitalsmedicin i de amerikanske stater.

Medicaid dækker de fattigste amerikanere, der ikke har en privat sundhedsforsikring.

Under sin første periode som præsident forsøgte Trump også at få gennemført et lignende forslag om referencepriser for en del af den medicin, som dækkes af den statslige sundhedsforsikring, Medicare. 

Medicare dækker primært ældre amerikaner over 65 år. 

Dengang gik farmaselskaberne via deres brancheorganisation PhRMA rettens vej og fik blokeret initiativet, mens præsident Joe Biden tog planerne af bordet, da han kom til. 

De mange millioner danskere, som i dag har mobil-, internet- og/eller tv-abonnement i et af TDC-koncernens selskaber, vil formentlig fremover få regningen et andet sted fra – men den bliver ikke nødvendigvis dyrere.

Det vurderer teleanalytiker John Strand, som gennem tre årtier har fulgt telebranchen tæt, hvis det lykkes for den omstridte kapitalfond Macquarie at få de danske myndigheders accept af en total overtagelse af TDC-koncernen.

Macquarie, der på grund af sit australske ophav og ofte aggressive fremfærd har fået tilnavnet »vampyrkænguruen«, vil købe pensionskasserne PKA, PFA og ATP ud af den danske telekoncern.

Tror ikke på større regninger

»Kunderne skal ikke frygte noget. Jeg tror ikke, at det vil udløse større regninger, for konkurrencen vil stadig være der. Men hvem savner Irma? Man kan jo få alle deres produkter i Brugsen,« siger John Strand som analog til den aktuelle situation.

Han forventer, at Macquarie vil splitte hele den gamle TDC-koncern op og sælge den i småbidder til andre selskaber – for det er gennem de senere år allerede forgæves forsøgt at finde et udenlandsk teleselskab som samlet køber af Nuuday-delen af TDC, der omfatter alle de kundevendte selskaber som YouSee, Telmore, Eesy, Hiper, TDC Erhverv og Relatel.

Nuuday har et kæmpe og flerårigt underskud. I 2024 lød underskuddet før skat på 488 millioner kroner, mens det i 2023 lød på 451 millioner kroner.

»Alle er blevet tilbudt at købe Nuuday, og ingen vil købe,« siger John Strand.

I en stor analyse til Europa-Kommissionen af EUs problemer i september 2024 anbefalede den højt respekterede økonom og tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, fremover i langt større grad at tillade tele- og internetselskaber at foretage opkøb og slå sig sammen for at stå stærkere internationalt. Men den model tror John Strand ikke på.

Han ser derfor en total opsplitning af TDC med efterfølgende frasalg i småbidder som vejen frem.

Fra tre til to mobilnet

»Det helt åbenlyse er at tage TDCs mobilnet og mobilkunder og slå dem sammen med 3. Det vil give et stort mobilselskab i Danmark, og samtidig kan man spare et mobilnet ved at slå 3s net og TDCs net sammen. Enten skal 3 lægge en check, hvad jeg ikke tror, at 3 vil gøre, eller også skal der laves en fusion, hvor Macquarie ejer en mindre bid,« siger John Strand.

3s danske topchef, Morten Christiansen, har tidligere udtalt til Berlingske, at Danmark er for lille et land til tre mobilnet. Han mener, at kræfterne og pengene i stedet burde bruges på at sikre, at der kom markant bedre mobildækning overalt i landet ved kun at skulle investere i to frem for tre mobilnet. Han ville dog ikke give et bud på, hvilket af de tre mobilnet der skulle forsvinde.

Hele TDCs kabel-tv- og fibernet samt alle kunderne på dem og på det fastnet, som står til at blive lukket helt senest i 2030, vil kunne sælges til Fibia, der ejes af energikoncernen Andel.

»Dermed får Fibia en kabel-tv-forretning, sådan som Norlys også har, samt fibernet i områder, hvor Fibia i dag ikke er, samt en masse bredbåndskunder oveni, altså både mere infrastruktur og flere kunder. Andel har rigeligt pengene til det,« siger John Strand.

Norlys har for nylig overtaget Telias mobilforretning i Danmark og netop skiftet Telia-navnet ud med Norlys.

Erhvervskundedelen af TDC-koncernen ser han solgt til den nordiske internetgigant Global Connect, som derved opnår en god position på det danske erhvervsmarked.

»Alt i alt vil dette kunne fjerne omkostninger for måske op til tre milliarder kroner fra det danske telemarked hvert år, når der for eksempel bliver to og ikke tre mobilnet fremover. Jeg har svært ved at se andre modeller,« siger John Strand.

Udmelding var en overraskelse

Det var i 2018, at de tre pensionskasser og Macquarie tilsammen lagde lige over 40 milliarder kroner for at købe TDC i et ejerskab, hvor den australske kapitalfond satte sig på 50 procent og pensionskasserne tilsammen på de øvrige 50 procent. Kort efter splittede de koncernen op i Nuuday og TDC Net, men 9. maj fortalte de så, at pensionskasserne vil afhænde deres andel til Macquarie, der herefter skal være eneejer, hvis ellers de danske myndigheder tillader det.

Udmeldingen var overraskende, fordi mange havde ventet, at det var Macquarie, der efter syv års ejerskab var på vej ud. Pensionskasser elsker langsigtede investeringer, hvilket infrastruktur med mobil-, fiber-, kabel-tv- og fastnet er.

Nuuday-koncernen har kæmpet mod faldende kundetal i en længere årrække. I 2024 besluttede man kun at offentliggøre kundetal for kabel-tv-forretningen – engang TDCs guldæg men senere her, hvor kundetabene har været størst – én gang om året. I marts 2025 besluttede Nuuday kun at offentliggøre regnskabstal én gang om året.

»Vi formoder, at den manglende vilje til at skabe transparens skyldes den negative udvikling i selskaberne,« siger John Strand.

De senest offentliggjorte regnskabstal fra Nuuday er derfor fra årsskiftet. Her havde Nuudays selskaber tilsammen 3,9 millioner kunder fordelt på 3.331.000 aktive mobilabonnementer (inklusive sim-kort sat i udstyr), 203.000 fastnetkunder, 845.000 tv-kunder og 967.000 bredbåndskunder (med kabel-tv- eller fibernetforbindelse). Flere kunder har flere forskellige typer af abonnementer.

Macquarie har tidligere frem til 2017 været medejer af Københavns Lufthavn. Den danske stat hastebesluttede i december 2024 at lægge 32 milliarder kroner for pensionskassen ATPs aktier og dermed overtage kontrollen med lufthavnsselskabet af frygt for, at Macquarie skulle købe andelen.

Den allerede desperate jagt på ingeniører og kandidater med it- eller naturvidenskabelig baggrund står til at blive meget værre.

I 2030 vil Danmark mangle 7.700 kandidater til at fylde de ledige stillinger, og allerede fem år senere vil tallet være steget til 16.500, inden det i 2040 er helt oppe på en mangel på 20.400 kandidater.

Det viser en ny prognose, som Ingeniørforeningen (IDA) står bag.

Det er færdiguddannede fra de såkaldte STEM-uddannelser – altså naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – som er den store mangelvare.

»Mange af de store samfundsudfordringer, vi står med i dag og på sigt, vil kræve flere STEM-uddannede. Ud over den grønne omstilling og den øgede digitalisering har den geopolitiske situation tydeliggjort, at der også bliver behov for at styrke cybersikkerheden og sikre opbygningen af både den danske og europæiske forsvarskapacitet. Der er derfor et presserende behov for, at vi allerede nu får øget optaget på de uddannelser, hvor efterspørgslen vil stige,« siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

De senere år har international arbejdskraft været med til at tage toppen af presset. Mellem 2013 og 2022 er antallet af udenlandske ingeniører steget fra 12.500 til 23.500 herhjemme. Alligevel mangler der fortsat hænder, samtidig med at der i hele Europa forventes et underskud af arbejdskraft med de eftertragtede, videregående uddannelser.

Efterspørgslen på ingeniører og øvrige tekniske kandidater forventes at vokse fra 128.900 i 2030 til 160.900 i 2040, mens den på naturvidenskabelige kandidater samtidig vil stige fra 71.700 til 89.500 – samlet set altså fra 200.600 i 2030 til 250.400 i 2040.

»Alle røde lamper blinker«

Men udbuddet af ingeniører og andre tekniske kandidater vil kun vokse fra 122.500 i 2030 til 145.800 i 2040, mens antallet af naturvidenskabelige kandidater vil stige fra 70.500 til 84.300, og her er der taget højde for, at universitetsreformen lægger loft over, hvor mange der kan optages på de akademiske bacheloruddannelser.

Det samlede regnestykke efterlader derfor et hul på 20.400 STEM-uddannede om 15 år på det danske arbejdsmarked.

Laura Klitgaard fra IDA frygter, at Danmark vil miste terræn på vitale områder, fordi der ikke kan skaffes kvalificerede folk nok til de stillinger, der er behov for.

»Det kan blive svært at udbygge vores position på life science-området og besværliggøre, at vi kan gøre os gældende på nye, teknologiske områder som kunstig intelligens og kvantecomputere. Så alle røde lamper blinker,« siger hun og slår til lyd for flere studiepladser.

Ifølge analysen vil manglende handling for at få løst problemet med de manglende hænder medføre øget arbejdspres hos dem, der allerede arbejder inden for STEM-erhvervene, et øget lønpres og dermed en forringelse af konkurrenceevnen, ansættelse af personer med lavere kompetenceniveau, bortfald af ordrer, som der ikke er hænder til at løse, udlicitering af opgaver til udlandet og ansættelse af mere udenlandsk arbejdskraft.

Danmarks største brancheforening for it-virksomheder, IT-Branchen, har gentagne gange talt imod nedskæringer på STEM-uddannelserne.

»På it-området skriger virksomhederne på flere folk, og derfor giver det ingen mening, at universiteterne får færre studerende. Der er tværtimod brug for flere studiepladser på it-uddannelserne,« har det lydt fra IT-Branchens administrerende direktør, Natasha Friis Saxberg.

Det er stadig en gåde, hvad der forårsagede det store strømnedbrud i Spanien og Portugal 28. april.

De spanske energimyndigheder er i færd med at analysere 750 millioner datapunkter fra forskellige aktører, og ifølge Svenska Dagbladet har man identificeret tre mystiske forstyrrelser, nogle få sekunder før hele elnettet brød sammen og efterfølgende var nede i næsten et døgn.

Spaniens tredjevicestatsminister, Sara Aagesen, har i et interview med den spanske tv-kanal TVE sagt, at den første hændelse fandt sted i Sydspanien og de to efterfølgende i den sydvestlige del af landet. Det første problem stod elnettet tilsyneladende imod, men 19 sekunder senere ramte det næste, som sammen med det tredje udløste kaosset, hvor al strøm forsvandt.

Myndighederne holder fortsat alle muligheder åbne for årsagen, herunder at der kan være tale om et cyberangreb.

Det har været vurderet, at nedbruddet har kostet de to lande op til 4,5 milliarder euro (33,6 milliarder kroner) på bruttonationalprodukterne.

Der har været talt om, at en for stor afhængighed af vedvarende energi kunne være årsagen. Minutter før alt gik i sort, kom 60,64 procent af al strøm i Spanien fra solceller.

Der er tegn på, at der kan være sket en overbelastning af elnettet i Murcia og Huelva. Den sidste af de tre hændelser kan have udløst en større strømleverance end de 460.000 megawatt, som er systemets maksimale spænding.

Femdobling af strømpriser i Portugal

Der arbejdes sideløbende med efterforskningen på at forstærke forbindelserne til Spanien fra Frankrig. Her var der nemlig et udfald på en time, inden det lykkedes franskmændene at få genetableret strømforsyningerne til det nordlige Spanien.

Efterdønningerne fra nedbruddet har øget elektricitetspriserne i Portugal. Portugal har nemlig besluttet midlertidig at stoppe importen af strøm fra Spanien som »en sikkerhedsforanstaltning«, som Portugals energiminister, Maria da Graça Carvalho, udtrykker det.

Dette skridt har i sidste uge gjort elpriserne næsten fem gange højere i hovedstaden Lissabon, sammenlignet med prisniveauet i Spanien. Normalt betaler portugiserne og spanierne det samme for strømmen, skriver Financial Times.

Prisstigningerne vil dog ikke straks ramme husstande og virksomheder, fordi man betaler priser, der er fastsat i langtidskontrakter.

Den portugisiske elforsyning, REN, begyndte 9. maj at aftage en begrænset mængde strøm fra Spanien igen.

Portugal importerede i 2024 en femtedel af sin strøm fra Spanien. I minutterne op til udfaldet kom 35 procent af strømmen i Portugal ifølge REN fra Spanien. Portugal var i stand til at genskabe strømmen ved at anvende sine vandkraftværker, hvorimod Spanien var afhængig af at få forsyninger fra Frankrig og Marokko.

Den kinesiske batterigigant CATL har kastet sig ud i at rejse mindst fire milliarder dollar eller 26,5 milliarder kroner blandt investorer.

Det står til at blive det største aktiesalg på Hongkong-børsen og det globalt største i 2025.

90 procent af pengene, som kommer ind, skal ifølge selskabet bruges på udbygningen af en planlagt batterifabrik i Ungarn. Fabrikken skal påbegynde produktionen af batterier senere i år, hvor også anden fase med udvidelsen skal sættes i gang.

CATL har 11 større fabrikker i Kina og er i færd med at udvide i Tyskland, Ungarn, Spanien og Indonesien.

CATL (Contemporary Amperex Technology Co.), som har hovedsæde i Fujian i Kina, leverer omkring hvert tredje batteri, som sidder i verdens elbiler og har alle de store mærker – Tesla, Stellantis, Geely, Bio, Volkswagen, BMW, Nissan, Honda m.fl. – på kundelisten. CATL leverer desuden energilagringssystemer.

I 2024 var CATLs globale markedsandel på batterifronten på 37 procent, hvor den kinesiske konkurrent BYD, der er blevet verdens største elbilproducent, leverede 17 procent af alle batterier.

Aktierne i CATL vil blive handlet fra 20. maj. En række investorer som det kinesiske olieselskab Sinopec og Kuwait Investment Authoritys fond er med blandt de interesserede investorer, som allerede har meldt interesse for at tegne aktier for 2,62 milliarder dollar. De har samtidig forpligtet sig til ikke at gensælge dem i mindst seks måneder.

Sat på sort liste i USA

Ifølge Financial Times står aktiesalget i Hongkong til at kunne rejse mere end fem milliarder dollar (33,15 milliarder kroner), hvis efterspørgslen viser sig stor.

Salget står til at slå den hidtil største børsnotering i år, nemlig af JX Advanced Metal, som i marts blev børsnoteret i Tokyo til tre milliarder dollar. Og i Hongkong vil aktiesalget være det største, siden Midea Group rejste 4,6 milliarder dollar i 2024.

I alt vil 117,9 millioner CATL-aktier blive sat til salg.

CATL blev i januar i år sat på det amerikanske forsvarsministeriums liste over kinesiske selskaber, der arbejder sammen med Kinas militær. Ifølge børsprospektet arbejder CATL sammen med forsvarsministeriet om at få håndteret »den forkerte betegnelse«.

Udmeldingen om aktiesalget kom mandag morgen, samtidig med at USA og Kina sender signaler ud om fremskridt i de forhandlinger om toldkrigen, som hen over weekenden er blevet ført i Genève i Schweiz.

CATL omsatte i 2024 for 50 milliarder dollar. Heraf kom de 69,5 procent fra det kinesiske marked, som er verdens næststørste økonomi. Resten kom primært fra Europa.

Omkring 70 procent af CATLs omsætning kom fra elbilbatterier mod godt 16 procent fra energilagringssystemer og resten fra batterimaterialer, genbrug og mineraler.

En usædvanlig gave til en værdi af 2,65 milliarder kroner fra kongefamilien i Qatar til præsident Donald Trump har fået demokratiske politikere i USA til at tale om »korruption ved fuldt dagslys«.

Gaven består af et Boeing 747-8-fly, som Qatar vil lade udstyre til at tjene som præsidentens officielle fly, Air Force One.

Luksusflyet vil være en af de mest værdifulde gaver, som nogen amerikansk præsident nogensinde har modtaget og vil blive overdraget til Trumps præsidentielle bibliotek, når han forlader sin post, siger kilder til nyhedsbureauet Reuters.

Donald Trump bekræfter tilsyneladende forlydenderne i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social, søndag:

»Så det faktum, at forsvarsministeriet får en GAVE, GRATIS, i form af et 747-fly til at erstatte det 40 år gamle Air Force One, midlertidigt, i en meget offentlig og gennemsigtig transaktion, generer de korrupte demokrater så meget, at de insisterer på, at vi betaler, TOP DOLLAR, for flyet,« skriver han.

Demokrater og fortalere for god forvaltningsskik kalder det uetisk og meget imod forfatningen, at Qatar vil give sådan en gave.

»Bestikkelse« og »En plet på regeringen«

»Dette er ikke blot bestikkelse, det er udenlandsk indflydelse i topklasse med ekstra benplads,« skriver den demokratiske leder af Senatet, Chuck Schumer, på det sociale medie X.

Også flere af Donald Trumps mest loyale støtter kritiserer gaven. Influenten Laura Loomer kalder det »sådan en plet på regeringen, hvis det er sandt« og taler om en gave fra »jihadister i habitter«.

Det Hvide Hus fastslår i en udtalelse, at »enhver gave fra en udenlandsk regering bliver altid modtaget i fuld overensstemmelse med alle gældende love«.

Den amerikanske flyproducent Boeings arbejde med at levere et nye Air Force One-fly som erstatning for det hidtidige er blevet flere år forsinket.

Donald Trump står til at skulle besøge Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i denne uge.

Qatar bekræfter ifølge Financial Times, at »den mulige overførsel af et fly til midlertidig brug som Air Force One er i øjeblikket under overvejelse«.

747-flyet, som ejes af Qatar, er omkring ti år gammelt og er indrettet som et af de mest luksuøse fly i verden. Donald Trump beså det, da det i februar var parkeret i Palm Beach International Airport, der ligger tæt på Trumps hjem i Mar-a-Lago.

Aktiekursen i den danske medicinalgigant Novo Nordisk tog mandag morgen en ordentlig nedtur, da børsen åbnede.

Efter små 25 minutters handel lå Novos aktiekurs klokken 10:00 og svingede omkring et fald på seks procent, efter at have været nede med 7 procent tidligere på morgenen.

Årsagen var USAs præsident Donald Trumps udmelding søndag om, at han mandag eftermiddag, dansk tid, vil underskrive et nyt præsidentdekret, som skal tvinge medicinpriserne i USA ned med »næsten øjeblikkeligt med 30-80 procent«.

Det fremgår ikke, hvordan det skal ske, men Trump ønsker, at USA fremover betaler samme pris for lægemidler som det land, der indkøber hvert lægemiddel til den laveste pris.

USA er et kæmpe marked for Novo Nordisk, der har succes med sin fedme- og diabetesmedicin dér. I 1. kvartal i år steg Novo Nordisks omsætning i USA med 20 procent til 44 milliarder kroner, hvor det i resten af verden steg med 18 procent til 33,8 milliarder kroner.

Også medicinalselskaberne Genmab og Zealand Pharma blev mandag hårdt ramt på aktiekurserne. Genmab var nede med -7,70 procent, mens Zealand Pharma lå i -4,76 procent omkring klokken 9.30.

I den modsatte ende steg Mærsk-aktien med næsten +13 procent, mens GN Store Nord lå i +7,83 procent.

En juniaften i 2023 skulle vise sig at koste Jan Dige Fjerritslev alt, hvad han ejede.

Omkring klokken 20 satte han sin tre måneder gamle elbil, en Audi Q4 e-tron, til opladning i carporten.

Ved midnatstid lå han og sov, da hans hund begyndte at gø. Han rejste sig fra sin seng og gik ud for at se, hvad der var galt.

Der gik det op for ham, at hunden havde opdaget noget, han ikke selv havde fået øje på. Gennem vinduet så Jan Dige Fjerritslev røg stige op ved den parkerede elbil.

Han løb ud til bilen, trak opladeren ud af stikket og håbede, at det ville bremse røgudviklingen fra bilens underside.

Det gjorde det ikke. De første flammer slog op, greb fat i carporten og spredte sig hurtigt til huset.

»Derfra går det rigtig stærkt,« siger nu 61-årige Jan Dige Fjerritslev fra Hirtshals til Berlingske.

Han skyndte sig ud af huset sammen med sine to voksne børn, han i al hast havde vækket, alt imens flammerne fra bilen grådigt åd sig ind på deres røde murstensvilla.

Brandvæsnet ankom hurtigt, men flammerne var ustyrlige. Hele huset brændte ned til grunden på kort tid. Og der stod Jan Dige Fjerritslev tilbage med intet andet end det tøj, han havde på kroppen.

Det sker ikke ofte, at elbiler bryder i brand, men når det sker, kan det have katastrofale konsekvenser.

For den brand, der opstår i et litiumbatteri, er ikke en normal brand – den kan være nærmest umulig at stoppe igen.

I takt med at der kommer flere og flere elbiler på de danske veje, er det noget, man skal forholde sig til. Vores huse, carporte og garager er ikke indrettet efter faren ved de nye teknologier, mener to forskere fra Erhvervsakademiet Zealand.

Siden 2021 har Henrik Asbæk og Michelle Hein Pedersen, der begge til daglig er lektorer på bygningskonstruktøruddannelsen på førnævnte uddannelsesinstitution, gravet sig ned i emnet. Og deres konklusion er klar:

»Risikoen for batteribrand er lav, men konsekvenserne er ekstreme, når det sker. Derfor er vi nødt til at forebygge nu,« siger Henrik Asbæk, der også er byggesagkyndig.

Forskerne peger på, at der ingen retningslinjer er på området for, hvor og hvor tæt en ladeplads må være på en bolig.

»Der er så mange andre brandregler på alle andre områder. Bare ikke lige her. Vi kan ikke bare vente på, at der sker en tragisk ulykke, før vi som samfund tager det her alvorligt,« siger Henrik Asbæk.

De to eksperter siger samstemmende, at der er behov for mere oplysning om de potentielle farer, mens de mener, der mangler regulering på området.

Ingen regler

Brande i el- og hybridbiler opstår oftest under opladning, hvor der sker en kortslutning i bilens litiumbatteri, der antænder en brand.

Det er problematisk, da bilerne ofte oplades om natten, hvor strømmen er billigst – det er også det tidspunkt, hvor personerne i husstanden sover, peger de to forskere på.

Ved en kortslutning kan batteriet nå et såkaldt »thermal runaway-stadium« på få minutter. Her opstår stikflammer fra bilen på op til to meter og over 1.000 graders varme.

Samtidig udsender gassen hydrogenfluorid, der er stærkt giftigt og ætsende – står bilen i carporten, kan giftige gasser nemt finde vej ind i huset gennem ventilationssystemet.

»Vi har gennem vores forskning dokumenteret, at de første synlige flammer først viser sig efter fire til syv minutter. I den tid kan den giftige gas nemt være nået ind i huset,« siger Michelle Hein Pedersen.

Branden, der opstår, er ikke en ild, man selv kan slukke. Det kræver, at man nedsænker bilen i en container med vand i længere tid eller andet specialudstyr, som kun beredskabet har adgang til.

Der er dog eksempelvis kun to af disse containere på hele Sjælland, påpeger Henrik Asbæk.

»Det er derfor, problemstillingen er så, skulle jeg sige, katastrofal,« siger han.

For inden branden er under kontrol, kan man risikere, at det kun er soklen af huset, der står tilbage – eller i værste fald kan det have fået konsekvenser for personerne i huset.

Derfor mener de to forskere, at det gældende og fremtidige bygningsreglement – helt konkret det, der hedder BR18, bør opdateres.

De foreslår helt konkret, at der blandt andet fastsættes krav om større afstand mellem elbil og bolig, samt at ladestandere placeres væk fra beboelsesnære vægge.

For det er ladestanderen, der bestemmer, hvor tæt elbilen står på husstanden. Og der er ingen regler for, hvor tæt på en bolig, den må opsættes.

Fremtiden er el

Sammenligner man brandrisikoen i fossile biler og elbiler, viser statistikken, at risikoen er højere for fossile biler. For begge biltyper er brand dog stadig en sjældenhed.

Alligevel peger forskerne på, at en brand i en elbil er langt farligere end i diesel- og benzinbiler, da branden er meget kraftigere og udleder giftgas.

Det sker sjældent, at en elbil bryder i brand. Hvorfor er det alligevel, at I mener, det er vigtigt at være opmærksom på?

»Fordi det kan redde menneskeliv. Det er ganske lidt viden og ganske få tiltag, der kan gøre, at vi kan redde menneskeliv i sådan en situation,« siger Henrik Albæk.

Derudover kommer vi på et samfundsplan ikke uden om at skulle forholde os til det her, mener eksperterne.

»Den grønne omstilling hedder elbiler. Det er fremtiden,« siger Michelle Hein Pedersen.

I 2030 er der et politisk mål om, at der skal køre mindst en million elbiler på de danske veje. Derfor vil antallet af elbiler i Danmark stige markant den kommende tid, og i den sammenhæng vil der højst sandsynligt også komme flere brande, peger Michelle Hein Pedersen på.

Og det er vi ikke langt fra er en realitet. Regeringen har netop fremlagt en ny prognose, som forudser, at antallet af elbiler i Danmark vil nå op på en million allerede i 2028. Prognosen blev offentliggjort samme dag, som antallet af elbiler på de danske veje rundede 400.000.

Derfor er det kun noget, vi fortsat skal være opmærksom på, mener eksperterne.

Hvis jeg går ud og køber mig en elbil nu her og parkerer den hjemme i min carport, skal jeg så være bange for, at der kan opstå brand i den?

»Nej, risikoen for brand er som sagt lav. Men sandsynligheden for, at din ladestander bliver sat et uhensigtsmæssigt sted er jo relativt stor, hvis ikke dem, der sætter ladestanderne op, har denne viden. Og det er der ikke noget krav på, at de har, som det ser ud nu,« siger Michelle Hein Pedersen.

Tilbage i Hirtshals har episoden sat sine spor hos Jan Dige Fjerritslev – men ikke mere end det. Han har fået genopført sit hus på samme grund og har igen anskaffet sig en elbil.

Han vælger ikke at leve i frygt for, at ulykken gentager sig, da han har tillid til, at risikoen for brand i en elbil er meget lille.

Styrelse afviser

Berlingske har foreholdt den ansvarlige styrelse, Social- og Boligstyrelsen, forskernes kritik af mangel på lovgivning.

Social- og Boligstyrelsen oplyser, at byggeloven har til formål at sikre et tilfredsstillende sikkerhedsniveau for personer i tilfælde af en brand. Derfor, hvis bygningsejeren ønsker et højere sikkerhedsniveau for at sikre værdier mod brand, kan dette frit lade sig gøre, skriver de.

Styrelsen peger selv på, at sandsynligheden for, at der opstår brand i el- og pluginhybrider er lavere end for benzin- og dieselbiler – også når opladningssituationen og ældning tages i betragtning.

Derfor mener styrelsen, at »bygningsreglementets nugældende krav tilvejebringer et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Styrelsen ser på den baggrund ingen anledning til at regulere afstanden for, hvor tæt en bil må parkeres på for eksempel et enfamiliehus«.

Kære Berlingske-læser

Det er blevet fredag og tid til ugens sidste Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Blandt andet om en næstformands hustru, der opkøber aktier efter direktørfyring, en handelsaftale med to, som ligner tabere, og om danskernes fælles pensionskasse ATP, der bruger millioner i administration på at udbetale 700.000 kroner.

God læselyst!

1# – ATP-fond brugte 8,5 millioner på at udbetale 700.000

Vi begynder hos danskernes fælles pensionskasse ATP, der i dag forvalter knap 700 pensionsmilliarder.

ATP har de seneste år fået massiv kritik for pensionskassens evne til at få danskernes tvungent indbetalte penge til at vokse og har siden 2021 formået at mindske formuen med 250 milliarder kroner.

Nu vækker et nyt regnskab fra en anden del af forretningen ligeledes opsigt. For pensionskassen administrerer også garantiordningen AFU – Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede – der udbetaler penge til danske lønmodtagere i udlandet, hvis deres arbejdsgiver går konkurs.

Størstedelen af fondens udgifter går imidlertid ikke til erstatninger til danske lønmodtagere, men derimod til administration. Det skriver Børsen på baggrund af en årsrapport, der viser, at AFU brugte 8,5 millioner på at udbetale 700.000 kroner.

Der er dog tale om en slags besparelse, da AFU i 2023 brugte 9,6 millioner på at udbetale 200.000. Det var ligeledes en forbedring sammenlignet med 2022, hvor det kostede AFU 9,8 millioner at udbetale 100.000, hvilket Børsen beskrev sidste år.

Jan Sabroe, der er underdirektør i Kundecenter Pension og Sikring i ATP, forsvarer over for Børsen millionomkostningerne i et skriftligt citat.

»Ved første øjekast kan jeg godt forstå omkostningerne kan virke høje, men her er det vigtigt at forstå, at AFU er en solidarisk ordning, der skal sikre, at alle medarbejdere, der udfører arbejde i Danmark som udstationeret fra en udenlandsk virksomhed, får deres løn, og holde de udenlandske virksomheder ansvarlige for at overholde danske løn- og arbejdsvilkår,« lyder det.

2# – Efter topchef-fyring købte ejers kone aktier for millioner

Mandag eftermiddag meddelte Coloplast, at bestyrelsen havde besluttet at fyre selskabets topchef gennem de seneste syv år, Kristian Villumsen, med øjeblikkelig varsel.

En opsigtsvækkende udmelding, der kom efter et skuffende regnskab, og som tirsdag fik aktien til at dykke omkring seks procent.

Samme tirsdag valgte Coloplasts næstformands hustru, Gerda Louis-Hansen, at købe aktier for 12 millioner.

Det skriver Ekstra Bladet på baggrund af en selskabsmeddelelse.

Gerda Louis-Hansen er gift med næstformand Niels Peter Louis-Hansen, hvis far grundlagde Coloplast, som han i dag ejer omkring 20 procent af.

Over for Berlingske har bestyrelsesformand Lars Rasmussen fortalt, at afskedigelsen af Kristian Villumsen ikke skyldes uregelmæssigheder, men peger på svigtende resultater som årsagen til, at en enig bestyrelse gav topchefen sparket.

»Vi må konstatere, at når vi ser på værdiskabelsen den seneste periode og den nuværende performance, så har bestyrelsen spurgt sig selv: Handler det her kun om eksterne forhold, eller er der også nogle interne forhold, som kan være mere optimale? Og der er vi kommet frem til, at det nok er nu, vi skal skifte ud, hvis vi skal hæve eksekveringskraften i selskabet,« sagde han.

3# – Dansk gigant investerer millioner i USA

Pumpegiganten Grundfos vil gennemføre en trecifret millioninvestering i selskabets produktion i USA.

Det skriver Finans og fortæller, at der er tale om en udvidelse i den texanske by Brookshire, hvor Grundfos har fabrik og amerikansk hovedsæde.

Cirka 25 procent af Grundfos' omsætning stammer fra den amerikanske forretning, skriver mediet.

Ifølge Grundfos skal investeringen »øge kapaciteten og forbedre Grundfos’ evne til at betjene nordamerikanske kunder mere fleksibelt og med kortere leveringstider«.

Investeringen sker samtidig med, at den amerikanske præsident Trump rasler med sablen og har pålagt knap 100 lande straftold. En fremfærd, der dog for nuværende er sat på hold.

Straftolden er blandt andet tiltænkt at skulle øge investeringerne på amerikansk grund og skabe arbejdspladser. Det har cheføkonom i Nordea Helge Pedersen ad flere omgange påpeget over for Berlingske.

»Formålet er helt klart at få produktion flyttet til USA. Det lægger Trump heller ikke skjul på,« sagde han, da straftolden blev annonceret.

Ifølge Det Hvide Hus selv har Donald Trump med sin fremfærd foreløbig »sikret« USA tilsagn på investeringer for over 5000 milliarder dollar.

Derudover har administrationen regnet sig frem til, at disse investeringer vil skabe 450.000 arbejdspladser.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Den kan opsiges med et tweet. »Historisk omfattende« handelsaftale er en ligegyldig parentes

Donald Trump kunne torsdag med stor fanfare fremlægge en handelsaftale med Storbritannien. Nu vil det gå hurtigt med lignende aftaler, kunne man forstå. Men er dette en aftale til efterlignelse? Begge parter ligner tabere.

Læs artiklen her.

B: »Folk vil sige mange ting om mig, når jeg dør,« siger Bill Gates – og lover at give sine penge væk

Den amerikanske mangemilliardær og medstifter af Microsoft skruer op for tempoet på sine donationer. Samtidig kommer han med svidende anklage mod Elon Musk.

Læs artiklen her.

C: Storbritannien vil ramme Putins krigskasse – angriber skyggeflåde på ny

Storbritannien vil have lyssky handel med russisk olie fra gamle tankskibe stoppet og udvider sanktionerne markant.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med – og god weekend!

Den japanske spilgigant Nintendo forventer at kunne sælge 15 millioner af sin nye spillekonsol Switch 2 i det kommende år.

Det er mindre end forventet, for analytikerne havde regnet med et salg på 16,8 millioner styk, men Nintendo forudser, at den amerikanske toldkrig vil skære »et tocifret milliardbeløb i yen« af overskuddet.

Den længe ventede Switch 2 kommer på markedet om en måned, og den kommer til at koste mere end forventet i USA, som er et af de helt store markeder for spil.

450 dollar eller 3.000 kroner bliver prisen i USA på den håndholdte konsol, som efterfølger succesen med Switch, der kom på markedet i 2017. Dette til trods har der været et stort antal forudbestillinger.

Switch 2 bliver leveret fra 5. juni og lander dermed midt i Donald Trumps sværm af straftold på varer fra hele verden, der importeres til USA. Situationen har gjort det meget vanskeligt for virksomheder at vurdere, hvor meget de kan sælge i den kommende tid, og adskillige store amerikanske koncerner har direkte opgivet at fremlægge forventninger.

Nye spil kommer samtidig

Switch-konsollen har til dato solgt i 150,01 millioner eksemplarer, hvorved den sidder på 58,1 procent af det globale salg af spillekonsoller, viser tal fra analysefirmaet VGChartz. Japanske Sonys PlayStation 5 har med 75,28 millioner solgte konsoller erobret 29,2 procent af konsolmarkedet, mens Microsofts Xbox Series X/S med 32,77 millioner solgte konsoller sidder på 12,7 procent.

Nintendo står også bag den ikoniske spilfigur Super Mario.

Nintendos bestyrelsesformand, Shuntaro Furukawa, advarede ifølge den britiske finansavis Financial Times torsdag om, at hvis der kommer yderligere straftold, vil prisen på Switch 2 blive nødt til at stige, hvilket kan føre til faldende salg i USA.

Sammen med Switch 2 lancerer Nintendo flere nye spil, heriblandt den nyeste udgave i den storsælgende Mario Kart-serie.

Switch 2 minder betydeligt om forgængeren, med aftagelige styrehåndtag (controllere), men med en større skærm. Controllerne, der kan bruges som en mus eller kobles fra og holdes i hånden, fæstnes denne gang med magneter, og selve styrepinden (joysticket) bliver opgraderet.

Alle tidligere Switch-spil kan også spilles på den nye Switch 2.

Switch var den første konsol, der kunne anvendes alene eller tilkoblet et fjernsyn. Den afløste Wii U, der blev set som et flop efter succesen med den første Wii.

Nintendo kom ind på spilmarkedet i 1997 med sin Nintendo 64, der anses som en klassiker.