SKATs juridiske nyheder
Tariferingsforordninger
9/28/2022

T22, Tarifering har samlet tariferingsforordninger, HSC tariferingsudtalelser og statements i en elektronisk udgave pr. 28. september, 2022 (vejledning).
Vejledningen er opbygget efter samme model som Toldtariffen.

Uenighed om opgørelse af fradragskonto
9/28/2022

Sagen angik opgørelsen af klagerens fradragskonto ved klagerens deltagelse i tre kommanditselskaber. Landsskatteretten fandt bl.a., at hverken praksis eller rapporten om de skattemæssige principper for opgørelsen af fradragskontoen støttede SKATs fremgangsmåde, hvor SKAT kun havde opgjort én fælles fradragskonto, og hvor SKAT havde begrænset tilgang i form af hæftelse/stamkapital til beløb svarende til anskaffelsessummerne for kommanditselskabernes skibe. Med udgangspunkt i arbejdsgruppens løsningsmodel B, punkt 5.2, fandt Landsskatteretten, at der dels skulle foretages opgørelser af tre separate driftsfradragskonti for de enkelte kommanditselskaber, hvor primo tilgangen udgjordes af klagerens hæftelse i det enkelte kommanditselskab. Herved blev klageren sikret adgang til fradrag for skattemæssige driftsunderskud i overensstemmelse med sin hæftelse. Herudover skulle der opgøres en fælles fradragskonto, som bl.a. sikrede, at saldoafskrivningerne ikke oversteg den samlede anskaffelsessum for kommanditselskabernes driftsmidler og skibe.

SICAV RAIF - beskatning
9/28/2022

Skatterådet kunne i dette bindende svar bekræfte, at et selskab, oprettet som et S.A. SICAV RAIF, skulle anses for at være et selvstændigt skattesubjekt efter de danske skatteregler.

Selskabet ønskede Skatterådet vurdering af, om de kunne opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1. nr. 2, 1. pkt. Dette afviste Skatterådet med henvisning til at Selskabet havde en lock-up periode på 3 år før andele kunne tilbagesælges, hvilket medførte at tilbagekøbspligten var uden indhold i 3 år. Det var dermed Skatterådets vurdering, at en lock-up periode på 3 år var for lang til at et selskab kunne anses for at være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 1. pkt.

Til sidst kunne Skatterådet bekræfte, at selskabet skulle opfattes som et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 1, nr. 2, 4. pkt.

Styresignal - EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen - genoptagelse
9/27/2022

Ved lov nr. 1179 af 8. juni 2021 er foreningsbeskatningen blevet tilpasset, idet de danske regler for beskatning af foreninger i en periode har været i strid med EU-retten. Ved loven indførtes skattepligt for danske foreninger af udbytte, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld samt royalty. Samtidig blev udenlandske almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger fritaget for begrænset skattepligt af udbytte fra danske selskaber.

I styresignalet er mulighederne for tilbagesøgning af for meget indeholdt kildeskat beskrevet.

Liste over anerkendte luftfartsselskaber for 2022
9/27/2022

Listen med godkendte luftfartsselskaber er opdateret med 3 selskaber yderligere for 2022.
Skattestyrelsen har anerkendt, at 25 luftfartsselskaber mod betaling hovedsageligt flyver i udenrigstrafik og derfor står på listen for 2022.
Luftfartsselskaber, der ønsker optagelse på listen, skal årligt ansøge Skattestyrelsen. 
Meddelelsen opstiller en række betingelser, som skal være opfyldt for, at luftfartsselskabet kan opnå fritagelse for moms på leverancer af og til de enkelte luftfartøjer.

Acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten
9/27/2022

Sagen angik, om klageren var berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand afholdt i forbindelse med en klagesag ved Landsskatteretten, hvor klageren efter anmodning havde fået henstand med betaling af den omhandlede skat. Landsskatteretten fandt, at det på baggrund af det i forarbejderne anførte måtte lægges til grund, at der ikke var forskel på, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, der blev ydet omkostningsgodtgørelse til henholdsvis før og efter ikrafttrædelsen af ændringen af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4. Herefter fandt Landsskatteretten, at det var en forudsætning for, at der kunne ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, at den sagkyndige bistand havde en naturlig tilknytning til den underliggende klagesag. Landsskatteretten foretog herefter en konkret vurdering af, om de omhandlede udgifter til sagkyndig bistand havde en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, hvorved bl.a. udgifter til sagkyndig bistand vedrørende opkrævning under henstand, gennemgang af renter på årsopgørelsen og indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling af skattesagen i 1. instans ikke blev anset for godtgørelsesberettigede udgifter.

Styresignal - fastlæggelse af praksis - værdiansættelse af unoterede anparter og aktier iht. TSS-cirkulære 2000-9 hvor der sker korrektion af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10
9/27/2022

Styresignalet vedrører den situation, hvor der ved en værdiansættelse af unoterede aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 foretages en korrektion på aktivsiden af egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Styresignalet fastsætter, at der ved en værdiansættelse af aktier og anparter iht. TSS-cirkulære 2000-9 skal foretages en regulering på passivsiden af den latente skatteforpligtigelse på egen oparbejdet goodwill. Den udskudte skat på den oparbejdede goodwill fragår således i værdien på virksomheden, når virksomheden har egen oparbejdet goodwill iht. TSS-cirkulære 2000-10.

Ligningslovens § 16 E - aktionærlån - fejlpostering - udlodning af fordring
9/26/2022

Retten fandt ikke, at hovedanpartshaveren med tilstrækkelig sikkerhed havde dokumenteret, at der var tale om en fejlpostering, der ikke skulle indgå i opgørelsen over skattepligtige hævninger i indkomståret 2013, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A. 

Retten fandt det heller ikke godtgjort, at der var udloddet en fordring på 125.037 kr. til hovedanpartshaveren i indkomståret 2014. Retten lagde herved vægt på, at selskabets bogføring ikke klart afspejlede dette, og at beløbet på 125.037 kr. ikke fremgik af bogføringen. Retten lagde desuden vægt på, at selskabet havde indberettet udbytte på 206.000 kr. til skattemyndighederne, at selskabet havde indbetalt udbytteskat heraf, og at selskabet ikke havde handlet som om, at den påståede fordring blev udloddet til hovedanpartshaveren ved andet end en kontantudlodning. 

Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en fordring på 100.000 kr. var udloddet til hovedanpartshaveren i 2015, og ministeriet havde derfor anerkendt, at hovedanpartshaverens aktieindkomst skulle nedsættes med dette beløb.

Skatteministeriet blev på ovenstående baggrund frifundet. 

Straf - overskud af virksomhed - sandsynlighedsforsæt - inddraget registrering - fortsat drift - lang sagsbehandlingstid
9/26/2022

T var tiltalt for forsætligt at have undladt inden 4 uger efter selvangivelsesfristen den 1. juli 2015 at meddele, at skatteansættelsen var for lav, idet den ikke indeholdt overskud af virksomhed på 263.591 kr. for indkomståret 2014. For indkomståret 2015 var T tiltalt for forsætligt at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet han ved afgivelse af andre oplysninger i TastSelv ikke selvangav overskud af virksomhed på 331.257 kr. T var endvidere tiltalt for forsætligt at have fortiet oplysninger om virksomhedens momstilsvar for perioden 20.02.2016-31.12.2016, og for at have fortsat momspligtig virksomhed, efter at registreringen var blevet inddraget. T havde herved unddraget i alt 188.004 kr. i skat og 60.641 kr. i moms.


T nægtede sig skyldig.


Byretten fandt T skyldig i tiltalen. T måtte have indset det for overvejende sandsynligt, at skatteansættelserne var for lave med ret betydelige beløb, og at det offentlige derved blev unddraget skat. Retten henså herved til, at skatteansættelserne ikke indeholdt noget beløb som overskud af den selvstændige virksomhed, selvom denne måtte have udgjort Ts hovedindtægtskilde for de pågældende år, T gjorde ikke noget aktivt for at opnå korrekte skatteansættelser, og T antog først sagkyndig bistand på et tidspunkt efter udløbet af selvangivelsesfristerne for de pågældende år. T havde modtaget meddelelse om, at registreringen var inddraget, og fortsatte på trods heraf virksomheden, hvorved T havde haft forsæt til at unddrage statskassen moms. T idømtes en bøde på 430.000 kr. Sagsbehandlingstiden kunne ikke begrunde en reduceret bøde.


Landsretten stadfæstede byretsdommen, men nedsatte bøden til halvdelen, til 215.000 kr., under henvisning til den meget lange sagsbehandlingstid, som hverken helt eller delvist kunne tilskrives Ts forhold. Bøden blev fastsat som en tillægsstraf til en tidligere afsagt dom af 13. februar 2018.

Udkast til styresignal - Fastlæggelse af praksis for værdifastsættelse af brugte køretøjer fsva. regulering for kilometerstand
9/26/2022

Styresignalet fastlægger praksis for værdifastsættelse af brugte køretøjer for så vidt angår regulering for kilometerstand. Den beskrevne praksis svarer til Motorstyrelsens hidtidige praksis.

Styresignalet er nødvendigt, fordi der er sket ændringer i hjemmelsgrundlaget ved ophævelse af registreringsafgiftsbekendtgørelsens § 29, som hidtil har ligget til grund for praksis. Samme praksis videreføres nu med hjemmel i bekendtgørelsens § 26.

Fritagelse for boafgift efter boafgiftslovens § 3, stk. 2
9/26/2022

En fond kunne ikke opnå afgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, da den ikke udelukkende havde almenvelgørende eller almennyttige formål. Landsskatteretten lagde ved vurderingen vægt på, at fonden bl.a. havde til formål at eje aktier i et selskab og de dertil hørende koncernforbundne selskaber og gennem denne aktiebesiddelse i videst muligt omfang at sikre opretholdelse af den samlede virksomhed.

Salær i en administrativ straffesag - salærstørrelse - tiltalte skal endeligt betale salæret
9/26/2022

I en administrativ straffesag vedtog T en bøde på 30.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven.

Byretten tilkendte T’s beskikkede forsvarer 22.955 kr. i salær med tillæg af moms og afgjorde, at salæret skulle betales endeligt af statskassen.

Skattestyrelsen kærede salærafgørelsen, med påstand om at salæret til den beskikkede forsvarer skal betales endeligt af T når han har erkendt at have overtrådt skattekontrolloven og vedtaget en bøde. Desuden påstod Skattestyrelsen salærets størrelse nedsat under henvisning til at der er tale om et forholdsvist ukompliceret forhold om dokumenterede renteindtægter, og advokatens timeforbrug på 14,5 timer overstiger på den baggrund det, der med rimelighed kan forventes honoreret.

Landsretten nedsatte salæret til 18.000 kr. med tillæg af moms. Efter en samlet vurdering af sagens karakter og omfang oversteg et tidsforbrug på 14,5 timer hvad en forsvarer med rimelighed kunne forvente at få honoreret af det offentlige.

Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skal betale forsvarersalæret, og Landsretten henviser i den forbindelse til § 5 i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag, hvorefter den, som sagen vedrører, har pligt til at erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet har pligt til at erstatte det offentlige sådanne udgifter efter retsplejelovens regler. Der var ikke oplyst omstændigheder, som gav grundlag for at fravige udgangspunktet om, at T efter sagens udfald endeligt skal betale salæret til sin beskikkede forsvarer, jf. retsplejelovens § 1008, stk. 1.

Landsretten bemærkede i øvrigt, at byrettens afgørelse burde have været truffet ved kendelse, jf. retsplejelovens § 1012, stk. 1.

Straf - rådgiver - advokat - dødsbo-selvangivelse - aktieavance
9/26/2022

T var tiltalt for groft uagtsomt, på vegne af et dødsbo, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for skatteberegningen, idet aktieavance på 908.185 kr. ikke blev medtaget i boets selvangivelse, hvorved det offentlige blev unddraget 238.395 kr. i skat.

T nægtede sig skyldig. T forklarede, at han, i medfør af sit erhverv som advokat udfyldte og indleverede boets selvangivelse. T anførte en håndskrevet note til feltet "aktieindkomst", hvori han skrev; "eventuel avance eller tab kan ikke beregnes, da anskaffelsessummen ikke kendes…".

Byretten fandt T skyldig i tiltalen. Retten lagde bl.a. vægt på, at T, der forestod behandlingen af boet i medfør af sit professionelle erhverv som advokat burde have undersøgt reglerne på området, inden han indgav boets selvangivelse.

Byretten idømte T en bøde på 10.000 kr. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på praksis, når en rådgiver har handlet groft uagtsomt, beløbets størrelse, at T ikke har opnået egen vinding, og at beløbet efterfølgende er blevet betalt til det offentlige.

Straf - prøvesag - løse pantetiketter - salg
9/26/2022

T var tiltalt for som indehaver af en enkeltmandsvirksomhed at have solgt 3.175 stk. kategori A, Alu M3 og 96 stk. kategori C, Plast M3 løse pantetiketter til en virksomhed, selvom ingen andre end Dansk Retursystem A/S må sælge eller på anden måde overdrage selvklæbende pantetiketter.

T udeblev fra retsmødet.

Byretten fandt T skyldig i tiltalen og idømte T en bøde på 5.000 kr.

Vurderingsstyrelsens genoptagelse og ændring af egen drift af ejendoms- og grundværdi samt benyttelseskode
9/26/2022

Sagen omhandlede en grund, som pr. 1. januar 2001 var ubebygget, og som ved en fejl var registreret med benyttelseskoden 14 - Vurderet til 0. Kommunen solgte grunden til et alment boligselskab i 2001 og havde det foregående år givet dispensation til at opføre 6 boligenheder på grunden. Vurderingsstyrelsen genoptog af egen drift vurderingen pr. 1. januar 2001 ved afgørelse af 30. januar 2020 efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3. Ved genoptagelsen ansatte Vurderingsstyrelsen en ejendoms-/grundværdi og ændrede benyttelseskoden til 09 (ubebygget areal) og traf endvidere afgørelse om, at den skattemæssige virkning af genoptagelsen var bagudrettet fra det oprindelige vurderingstidspunkt. Ejeren klagede over selve genoptagelsen, samt at den skattemæssige virkning af genoptagelsen var bagudrettet. Ejeren begrundede klagen - i forhold til punktet vedrørende den skattemæssige virkning - med, at ejeren ikke vidste og heller ikke burde have vidst, at der var fejl i den oprindelige vurdering, da det fremgik af skødet - som var udarbejdet af kommunen - at grunden var vurderet til 0 kr., idet grunden var vurderet som grønt område. Retten fandt, at genoptagelsen var til ugunst for ejeren, samt at ejeren som professional aktør på ejendomsmarkedet burde have vidst, at det var en fejl, at den påklagede ejendom forud for genoptagelsen var registreret som areal vurderet til 0, da dette ikke var i overensstemmelse med lokalplan og kommunens dispensation. Betingelserne for at tillægge afgørelsen bagudrettet skattemæssig virkning i medfør af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 7, var således opfyldt. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.264.LSR om momspligt ved udlejning af ferielejlighed - Forældelse og adgang til at anmode om genoptagelse
9/23/2022

Skattestyrelsen har endnu ikke udarbejdet styresignal om betydningen for dansk praksis af Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.264.LSR. Styresignalet forventes udsendt i løbet af 2023. Adgang til genoptagelse efter underkendelse af praksis er ikke betinget af, at Skattestyrelsen har offentliggjort et styresignal om genoptagelse. Muligheden for ekstraordinær genoptagelse er betinget af, at det afledte krav ikke er formueretligt forældet. 

Sikkerhedsstillelse for registreringsafgift - Selvanmeldelser
9/23/2022

Sagen angik fastsættelsen af størrelsen af den sikkerhedsstillelse, som selskabet som selvanmelder skulle stille i henhold til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 5, og stk. 2. Landsskatteretten fandt, at Motorstyrelsen i henhold til ordlyden og bemærkningerne til registreringsafgiftslovens § 15, stk. 2, skal fastsætte sikkerhedsstillelsen ud fra en samlet konkret vurdering af selskabets årlige eller forventede årlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer, hvor der kan tages udgangspunkt i den trappemodel, som Motorstyrelsen har fastsat i styresignalet af 14. november 2019, offentliggjort som SKM2019.562.MOTORST. Landsskatteretten fandt herved, at sikkerhedsstillelsen ud fra en konkret og individuel vurdering af selskabets forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer kunne fastsættes til en højere eller lavere sikkerhedsstillelse i forhold til den i trappemodellen anførte sikkerhedsstillelse. På baggrund af en konkret vurdering af selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar, forretningsomfang, betalingshistorik og øvrige risikofaktorer fandt Landsskatteretten, at Motorstyrelsens krav om en sikkerhedsstillelse på 7.500.000 kr. ikke stod mål med det afgiftstilsvar, som selskabet hæftede for, særligt henset til at selskabets gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar ikke oversteg grænsen på 5.000.000 kr. i trappemodellen med mere end 15 pct., og at selskabets egenkapital blev anset for tilstrækkelig til at dække det gennemsnitlige månedlige afgiftstilsvar. Landsskatteretten ændrede derfor Motorstyrelsens afgørelse og nedsatte sikkerhedsstillelsen fra 7.500.000 kr. til 5.000.000 kr.

Modregning af tinglysningsafgift i gaveafgiftsberegning - Ejendomsoverdragelse til kommanditselskab
9/23/2022

Landsskatteretten fandt, at der ikke kunne ske fradrag af tinglysningsafgiften i gaveafgiften i henhold til boafgiftslovens § 29, stk. 2, idet ejendomsoverdragelsen civilretligt var sket til kommanditselskabet og ikke til sønnen, som i skattemæssig henseende ejede en ideel anpart af de overdragne ejendomme. Spørgsmålet om der kunne ske fradrag af tinglysningsafgift i henhold til boafgiftslovens § 29, stk. 2, havde ikke relation til selve værdiansættelsen af gaven, hvorfor skatteforvaltningens adgang til ændring heraf ikke var omfattet af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.  

Generationsskifte - parkering og succession - værdiansættelse
9/23/2022

Spørger ønskede Skatterådets stillingtagen til om en kælderejendom, der udlejes til parkeringspladser og lukkede garager, er et pengetankaktiv (passiv kapitalanbringelse) eller et erhvervsaktiv i forhold til aktieavancebeskatningslovens § 34.

Skatterådet fandt, at en ejendom, der anvendes til udlejning af parkeringspladser og lukkede garager, skal betragtes som en udlejningsejendom. Skatterådet fandt videre, at bogholderi, fakturering, rykkerprocedure, fraflytningsafregning, rengøring, fremvisning af pladser og garager mv., samt udarbejdelse af lejekontrakter omfatter aktivitet ved selve udlejningen.

Skatterådet fandt endvidere, at SKM2021.537.VLR (anket til Højesteret), der omhandler pengetankreglen i andele i P/S’er, der driver solcelle- og vindmøllevirksomhed, ikke ændrer på, at alle udlejningsejendomme, med ganske få undtagelser, skal betragtes som passiv kapitalanbringelse, (udlejning af parkeringspladser og lukkede garager er ikke omfattet af disse ganske få undtagelser), samt at al aktivitet med selve udlejningen ikke tæller med som aktiv aktivitet.

Spørgsmål 2 omhandlede, om et selskabs ejendom kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering ved overdragelse af anparterne i selskabet til hovedanpartshaverens børn. Skatterådet fandt, at når Vurderingsstyrelsen har vurderet ejendommen til 17 mio.kr. og den seneste offentlige vurdering udgør 12,2 mio.kr., så skal der ske en fravigelse af hjælpereglen i TSS-cirkulære 2000-9, således at selskabets ejendom ikke kan værdiansættes til den seneste offentlige vurdering.

Moms - ladestandere - prisafslag
9/23/2022

Spørger kan som operatør af ladestandere til el-biler få godtgjort elafgiften for elforbruget i ladestanderen. Da det er kunden, som har afholdt udgiften til elafgift i forbindelse med indkøb af elektricitet fra en elleverandør, vil Spørger tilbagebetale elafgiftsgodtgørelsen til kunden.

Hovedspørgsmålet er herefter, hvordan Spørger momsmæssigt skal behandle elafgiftsgodtgørelsen, når den tilbagebetales til kunden, og elafgiftsgodtgørelsen overstiger det vederlag, som Spørger har modtaget fra kunden.

I SKM2021.376 har Skatterådet bekræftet, at når hjemtagelsen og videregivelsen af elafgiftsgodtgørelsen knytter sig til Spørgers vederlag for levering af udleje og drift af ladebokse, kan videregivelsen af elafgiftsgodtgørelsen anses for et prisafslag omfattet af momslovens § 27, stk. 4.

Skatterådet kan ikke bekræfte:

  • at der kan ske momsregulering, jf. momslovens § 27, stk. 4, for den del af prisafslaget, der overstiger vederlaget for leverancen.
  • at momsreguleringen, jf. momslovens § 27, stk. 4, skal foretages i samme afgiftsperiode, som salgsmomsen afregnes. Det betyder, at hvis momsen af leveringen er bogført i en afgiftsperiode, er der ikke noget i vejen for, at kreditnotaen vedrørende prisafslaget udstedes og bogføres i en anden afgiftsperiode.
  • at hvis prisafslaget overstiger det vederlag, som prisafslaget knytter sig til, kan den resterende del af prisafslaget danne grundlag for regulering af salgsmomsen vedrørende andre salgstransaktioner til kunden, fx salg af fødevarer.
  • at en privat forbruger, der udlejer sin ladestander, kan opgøre udlejningsresultatet efter bestemmelsen i ligningslovens § 15 Q, stk. 1, da en ladestander ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af denne bestemmelse.