SKATs juridiske nyheder
Indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og kulbrinteskat af løn optjent af ansatte hjemmehørende i Sydafrika, Ukraine, Filippinerne, Rusland og Storbritannien i forbindelse med arbejde udført på dansk kontinentalsokkel
1/27/2023

Landsskatteretten fandt, at kulbrinteskatteloven fandt anvendelse i de omhandlede tilfælde, hvor et selskabs aktivitet bestod i at stille fartøj med bemanding til rådighed til brug for seismiske undersøgelser på den danske kontinentalsokkel. Det ansås herved ikke for afgørende, at det af selskabet indsamlede materiale efter det oplyste ikke endte med at blive anvendt til udvinding af olie og gas. Landsskatteretten fandt herefter, at der var intern hjemmel i national lovgivning til at beskatte selskabets ansatte, der var bosiddende i henholdsvis Ukraine, Rusland, Sydafrika og Filippinerne. Spørgsmålet var herefter, om de ansatte hjemmehørende i de respektive lande kunne påberåbe sig den beskyttelse mod dobbeltbeskatning, der følger af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med de respektive ansattes hjemlande, og som de er omfattet af. For så vidt angår medarbejdere hjemmehørende i Rusland, bemærkede Landsskatteretten, at medarbejderne alene havde opholdt sig i Danmark i 25 dage, og fordi vederlaget var betalt af en arbejdsgiver, der var hjemmehørende i Cypern, var det afgørende for, om Rusland havde beskatningsretten for arbejde udført i Danmark, om selskabet havde etableret et fast driftssted i Danmark.

Retten fandt, at arbejdsgiverens aktivitet på den danske kontinentalsokkel af en varighed på 25 dage i den konkrete situation ikke var tilstrækkeligt til at kunne udgøre et fast driftssted i Danmark, hvorved Danmark ikke havde beskatningsretten til lønindkomsten i henhold til artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2. Landsskatteretten ændrede således SKATs afgørelse på dette punkt. For medarbejderne fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne bemærkede Landsskatteretten, at disse lande som udgangspunkt havde beskatningsretten til medarbejderens lønindkomst, da det måtte lægges til grund, at medarbejderne var skattemæssigt hjemmehørende i henholdsvis Sydafrika, Ukraine og Filippinerne. Retten bemærkede videre, at Danmark dog havde beskatningsretten for den del af lønindkomsten, der kunne henføres til arbejde udført i Danmark. Selskabet, der udbetalte lønnen til medarbejderne fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne, var hjemmehørende i Cypern, hvorfor Sydafrika, Ukraine og Filippinerne allerede af denne årsag ikke havde beskatningsretten efter artikel 15, stk. 2, jf. litra b. Landsskatteretten fandt herefter, at Danmark havde beskatningsretten til lønindkomsten optjent ved arbejde udført på den danske kontinentalsokkel for medarbejdere fra Sydafrika, Ukraine og Filippinerne i henhold til artikel 15, stk. 1, jf. stk. 2. Landsskatteretten stadfæstede herefter SKATs afgørelse på dette punkt.

Afslag på genoptagelse - Lempelse efter ligningslovens § 33 for betalt skat i Qatar
1/27/2023

Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen havde givet afslag på genoptagelse med henblik på lempelse efter ligningslovens § 33 i indkomstårene 2017 og 2018 for betalt skat i Qatar. Landsskatteretten bemærkede, at det fremgik af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., at skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Det var kun skat betalt til kildelandet, der er omfattet af anvendelsesområdet for ligningslovens § 33, og kildelandet anses for at være det land, hvori arbejdet er udført. Af Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2, fremgik, at der skulle pålægges en "final withholding tax" med en beskatningsprocent på 5 % af bruttobeløbet ved betaling for "technical fees", såfremt modtageren var "nonresidents", og ydelsen ikke var frembragt fra et fast driftssted beliggende i Qatar. Endvidere fremgik af lovens artikel 20, at det var den fysiske eller juridiske person, som havde foretaget et køb omfattet af artikel 11, stk. 2, der skulle udstede og levere et "withholding tax certificate" til den, som skatten var indbetalt på vegne af. Retten bemærkede, at begrebet "skat" ikke var yderligere defineret fra lovgivers side i relation til ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Det var efter en samlet vurdering rettens opfattelse, at "withholding taxes" skulle anses for skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Der var henset til, dels at "withholding taxes" strukturelt kunne sidestilles med danske direkte indkomstskatter, da de pålægges den juridiske person, som endeligt skal betale skatten, dels at de konkret afholdte "withholding taxes" måtte anses for endelige henset til ordlyden i Qatars indkomstskattelov artikel 11, stk. 2. Retten fandt det endvidere godtgjort, af klageren havde betalt omhandlede skat i Qatar.  Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.

Nedsættelse af personlig indkomst - Rette indkomstmodtager
1/27/2023

Skattestyrelsen havde i overensstemmelse med tidligere afgørelser fra Landsskatteretten anset klageren for rette indkomstmodtager af et honorar på 767.797 kr. udbetalt fra H2 GmbH til H1 i indkomståret 2017. Klagen skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde fundet grundlag for at foretage en modregning med lønindkomst udbetalt fra H1. Landsskatteretten bemærkede, at det følger af retspraksis, at i tilfælde, hvor en indkomst er placeret i et selskab, og hvor selskabet har udbetalt løn af den placerede indkomst til rette indkomstmodtager, kan denne løn modregnes ud fra en nettobetragtning.  Det fremgik, at H1 havde faktureret 767.797 kr. til H2 GmbH, og at H1 havde udbetalt løn til klageren med 767.867 kr. Landsskatteretten bemærkede, at der var et beløbsmæssigt sammenfald, på nær 70 kr., mellem beløbet fra H2 GmbH og den løn, som klageren havde modtaget fra H1. Endvidere fandt Landsskatteretten ud fra det oplyste og det af repræsentanten forklarede, at det måtte lægges til grund, at beløbet på 767.867 kr. var udbetalt som løn til klageren som følge af sagerne om rette indkomstmodtager af beløbet fra H2 GmbH.  Under disse omstændigheder fandt Landsskatteretten det godtgjort, at der forelå et sådant sammenfald mellem beløbet fra H2 GmbH til H1 og den løn, som H1 havde udbetalt til klageren, at der kunne foretages en modregning. Landsskatteretten ændrede således Skattestyrelsens afgørelse.

Efterfølgende aktieombytninger medførte ikke, at kontantvederlag for aktieoverdragelse skulle udbyttebeskattes
1/27/2023

X-koncernen ejede TopCo, der ejede MidCo, der ejede BidCo. BidCo købte ved aftale den 23. juni år 1, ca. 90% af aktierne i G1. En række ledende medarbejdere i G1, der ejede aktier i G1 enten direkte eller via personlige holdingselskaber, solgte en del af deres aktier. Ved aftale den 4. august år 1 købte X-koncernen via G1 selskabet F. Ledende medarbejderaktionærer i F blev delvist vederlagt med aktier i Midco. Købet blev gennemført 30. november år 1. Ca. et halvt år efter købet af F ønskede X-koncernen, at de tilbageværende medarbejderaktionærer i G1 skulle ombytte deres aktier i G1 med aktier i MidCo. Man ventede dog med at gennemføre aktieombytningerne, da der blev afventet bindende svar. Skatterådet bekræftede, at aktieombytningerne ikke medførte at afståelsessummen modtaget den 31. august år 1, skulle udbyttebeskattes i henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 2, eftersom salget den 23. juni år 1 og aktieombytningerne i år 2 ikke skulle anses som sammenhængende transaktioner. Skatterådet bekræftede endvidere, at transaktionerne ikke var omfattet af ligningslovens § 3, eftersom de ikke var i strid med formålet med selskabsskattelovens § 2 D, da der forelå et reelt salg af aktier.

Indsætninger på bankkonti og erhvervsmæssig virksomhed
1/27/2023

Sagen angik, om skatteyderen var skattepligtig af en række indsætninger på i alt 1.919.357,27 kr. i indkomstårene 2014 og 2015 på hans konti, og om skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår. 

Retten fandt efter bevisførelsen, og navnlig efter forklaringerne, at skatteyderen ikke havde godtgjort, at indsætningerne stammede fra skattefrie midler. Retten fandt endvidere, at skatteyderen havde drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af biler. 

Retten fandt det derfor ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse af den skattepligtige indkomst var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Ligesom retten heller ikke fandt grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige ansættelse af skatteyderens momstilsvar.

Ej ret til fradrag for friholdelse af hovedanpartshaver for tab på kautionsforpligtelse
1/27/2023

Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt H1-ApS i medfør af statsskattelovens § 6 havde ret til fradrag på 1.975.667 kr. i forbindelse med, at selskabet friholdt hovedanpartshaveren for tab på den kautionsforpligtelse, som han havde påtaget sig for et koncernforbundet selskab til erhvervelse af et hotel.  

Byretten fandt, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed var godtgjort, at aftalen med hovedanpartshaveren om at friholde ham for tab havde en sådan tilknytning til H1-ApS’ erhvervsmæssige virksomhed, eller at sikkerhedsstillelsen var påtaget som et så sædvanligt og naturligt led i driften af selskabets virksomhed, at udgiften var en fradragsberettiget driftsomkostning.

Byretten lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at det ikke var godtgjort, at H1-ApS på tidspunktet for indgåelsen af aftalen med hovedanpartshaveren drev restaurations- eller hoteldrift, ligesom det fremgik af årsrapporten for H1-ApS, at selskabet var uden aktivitet i det pågældende regnskabsår. H1-ApS havde desuden ikke nogen indflydelse på driften i selskabet, som hovedanpartshaveren havde påtaget sig kautionen for.  

Byretten lagde videre vægt på, at da H1-ApS kun havde begrænset mulighed for at opnå afkast af investeringen i hotellet, og da H1-ApS ikke overtog hovedanpartshaverens regreskrav, var aftalen særdeles byrdefuld for H1-ApS. Byretten bemærkede endelig, at konsulenthonorar betalt til H1-ApS ikke udgjorde afkast.

Landsretten var enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor og bemærkede desuden, at det der var kommet frem og anført for landsretten, ikke kunne føre til et andet resultat.  

Byrettens dom blev derfor stadfæstet.

Tonnageskat - mellem forskellige destinationer
1/27/2023

Sagerne angik, om transport af bunkerolie til skibe på havet, opfylder betingelsen i tonnageskattelovens § 6, stk. 1, 1. pkt., om,  at aktiviteter omfattet af tonnageskatteordningen skal ske "mellem forskellige destinationer".

Et flertal i landsretten fandt ud fra en samlet vurdering, at transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6, foruden at omfatte sejlads mellem havne eller anlæg/strukturer på kontinentalsoklen, også omfatter sejlads til og mellem destinationer (GPS-koordinater) på havet. Flertallet lagde vægt på bestemmelsens ordlyd samt det forhold, at det følger af forarbejderne, at lovens overordnede formål er at sikre danske rederiers internationale konkurrenceevne. Flertallet fandt derudover, at de EU-retlige regler, herunder Kommissionens afgørelsespraksis, ikke understøtter en fortolkning, hvorefter transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer alene omfatter transport mellem havne eller anlæg/strukturer på kontinentalsoklen. Den senere udvidelse af tonnageskatteloven med § 8a kunne efter flertallets opfattelse ikke i denne sammenhæng tillægges betydning. 

Landsrettens mindretal fandt, at tonnageskattelovens § 6, stk. 1, må fortolkes på den måde, at den som udgangspunkt alene omfatter transport af passagerer og/eller gods mellem forskellige destinationer af en sådan mere fast karakter, som beskrevet i Rådets forordning (EØF) nr. 4055/86 af 22. december 1986 og Rådets forordning (EØF) nr. 3577/92 af 7. december 1992. Mindretallet fandt, at eftersom tonnageskatteordningen udgør statsstøtte, skal der ved fortolkningen af tonnageskattelovens § 6, stk. 1, lægges vægt på den definition af søtransport, som følger af  EU’s forordninger på søtransportområdet og de dertil knyttede EU-statsstøtteretningslinjer. Mindretallet lagde desuden vægt på, at der hverken i loven eller forarbejderne findes holdepunkter for, at lovgiver forud for indførelsen af § 8a har tilsigtet, at supplysejlads, som helt eller delvist foregår mellem GPS-destinationer på havet, skulle være omfattet af tonnageskattelovens § 6, stk. 1. 

Anmodning om aktindsigt i underleverandørers kontrolsager
1/27/2023

Sagen angik, om et selskab var berettiget til aktindsigt i 6 underleverandørers kontrolsager. Selskabet havde sin egen skattesag, hvori der indgik oplysninger om de 6 underleverandører. Landsskatteretten lagde ved sagens afgørelse til grund, at alle eller en stor del af de oplysninger, der indgik i sagerne vedrørende de 6 underleverandører, var omfattet af den særlige tavshedspligtbestemmelse. Idet der ikke generelt med henvisning til offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, kan gives afslag på anmodning om aktindsigt i en sag eller et dokument, fandt Landsskatteretten, at Skattestyrelsen havde pligt til at gennemgå dokumenterne oplysning for oplysning med henblik på en konstatering af, hvorvidt de skulle indeholde oplysninger, som ikke var omfattet af den særlige tavshedspligt, eller om der indgik oplysninger, i forhold til hvilke selskabet ikke var "uvedkommende". Da Skattestyrelsen ikke havde foretaget en sådan gennemgang, hjemviste Landsskatteretten sagen til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Da der efter det oplyste ikke havde været nogen dialog mellem Skattestyrelsen og selskabets repræsentant vedrørende muligheden for at få afgrænset anmodningen om aktindsigt, således at ressourceproblemet ikke længere forelå, fandt Landsskatteretten, at anmodningen om aktindsigt ikke kunne afslås med henvisning til offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1.

Beskatningsret - løn fra engelsk universitet - DBO - dobbelt statsborgerskab
1/27/2023

Spørger er dansk-britisk statsborger og ansat som forsker ved et engelsk universitet.

Spørger er født og opvokset i Danmark, hvor spørger var hjemmehørende inden udrejse til Storbritannien. Spørger har været udrejst til og arbejdet i Storbritannien i mere end 10 år uden samtidig at have bopæl i Danmark.  I forbindelse med et forskningsophold som gæsteforsker i Danmark blev Spørger fuldt dansk skattepligtig ifølge kildeskatteloven og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Spørger ønskede Skatterådets bekræftelse af, at Storbritannien ifølge artikel 19, stk. 1, litra a, i, dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien havde beskatningsretten til lønindkomsten og pensionsindbetalingerne, som spørger modtog fra det engelske universitet i den periode, hvor Spørger var gæsteforsker i Danmark

Artikel 19, stk. 1, litra b, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien førte dog til, at Danmark kunne beskatte lønindkomsten og pensionsindbetalingerne, når modtageren var skattemæssigt hjemmehørende og statsborger i Danmark. Dette gjaldt uanset, at lønnen blev betalt af en offentlig statsinstitution i Storbritannien.

Skatterådet kunne derfor ikke bekræfte, at Storbritannien havde beskatningsretten til lønindkomsten og pensionsindbetalingerne, som Spørger modtog fra det engelske universitet i den periode, hvor Spørger var gæsteforsker i Danmark. Når Spørger både er skattemæssigt hjemmehørende og statsborger i Danmark, og når Spørger er født og opvokset i Danmark og fortsat er dansk statsborger, afskærer det ikke Danmark fra at beskatte ifølge artikel 19, stk. 1, litra b, i, dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, at Spørger sidenhen også var blevet statsborger i Storbritannien.

Styresignal - Praksisændring - Momsfradragsret i tilskudsfinansierede virksomheder
1/27/2023

Public service virksomheder, som modtager offentlige og-/eller private tilskud på betingelse af, at de stiller deres ydelser vederlagsfrit til rådighed for offentligheden, ligesom de tillige oppebærer momspligtige indtægter fra salg af reklamer, skal fremover opgøre deres momsfradragsret efter momslovens § 38, stk. 2.

Genopkrævning af udbetalt eksportgodtgørelse
1/27/2023

Sagen angik, om Motorstyrelsen var berettiget til at kræve tilbagebetaling af udbetalt godtgørelse i forbindelse med eksport af et køretøj, idet det var Motorstyrelsens opfattelse, at selskabet ikke var den retmæssige ejer af køretøjet. Landsskatteretten fandt, at der ikke var det fornødne grundlag for genopkrævning af den udbetalte eksportgodtgørelse, idet selskabet dels havde sikret sig, at køretøjet rent faktisk blev udført af køberen, dels i tilstrækkelig grad havde sikret sig retten til eksportgodtgørelsen i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. og 2. pkt. Det forhold, at selskabet havde angivet køretøjet på den forkerte månedsangivelse, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. herved Østre Landsrets dom af 8. juli 2022, offentliggjort som SKM2022.448.ØLR. Landsskatteretten lagde herved vægt på, at der alene var forløbet ca. 1½ måned mellem værdifastsættelsen af køretøjet og udførslen af køretøjet, og at der i forbindelse med enkeltanmodninger om eksportgodtgørelse er en frist på 3 måneder, førend der skal foretages en ny værdifastsættelse, hvorfor den oplyste, afgiftspligtige værdi for køretøjet fortsat kunne lægges til grund.

+/- 15 pct.-reglen ved overdragelse af ejerlejlighed til datter ca. 2 år og 4 måneder efter moderens køb af ejerlejlighed på markedsvilkår - Særlige omstændigheder
1/26/2023

Sagen angik klage over et bindende svar af 1. september 2021, hvori Skatterådet ikke kunne bekræfte, at en mor kunne sælge en ejerlejlighed til sin datter til ejendomsvurderingen + 15 pct., eller 1.725.000 kr., i henhold til værdiansættelsescirkulæret, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, punkt 6, uden der skulle betales gaveafgift.

Landsskatteretten anførte, at ejerlejligheden var 58 kvadratmeter stor med to terrasser på henholdsvis 10 og 12 kvadratmeter og var beliggende centralt i den pågældende by. Klageren havde købt ejerlejligheden ved en købsaftale af 29. april 2019 for 2.998.000 kr. Denne handel var mellem uafhængige parter, og ejerlejlighedens handelspris udgjorde derfor på daværende tidspunkt dette beløb. Klageren havde oplyst, at hendes formål med købet af ejerlejligheden primært var pensionslignende karakter. Ejerlejligheden havde siden klagerens køb udelukkende været anvendt til udlejning til datteren, og det stillede spørgsmål indebar, at ejerlejligheden skulle overdrages til datteren til en pris, der var godt 42 % lavere end klagerens købspris den 29. april 2019.

Som følge heraf fandt Landsskatteretten, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke skulle acceptere en handelsværdi efter 15%-reglen i værdiansættelsescirkulæret.

Landsskatteretten stadfæstede derfor Skatterådets bindende svar.

Betaling af told, moms og renter - Forsendelse af varer fra Norge til Tyskland er ikke afsluttet korrekt
1/26/2023

Sagen angik told og moms som følge af fejl i forbindelse med en ekstern forsendelse af to lastbiler fra Norge til Tyskland. Landsskatteretten var enig med Toldstyrelsen i, at der var opstået toldskyld, og i at klageren var debitor. Retten fandt imidlertid, at toldskylden måtte anses for ophørt for den ene lastbil, da det var godtgjort, at den hverken var anvendt eller forbrugt, og at den var ført ud af Unionens toldområde, jf. EUTK artikel 124, stk. 1, litra k.

Landsskatteretten fandt, at Toldstyrelsens afgørelse vedrørende klagerens hæftelse for importmoms var ugyldig, fordi afgørelsen hverken henviste til hvilket lovgrundlag eller faktum, der kunne føre til, at klageren var debitor.

Skattefri aktieombytning af kapitalandele i SulfiLogger A/S med kapitalandele i et nystiftet holdingselskab benævnt SL Holding A/S
1/26/2023

Skattestyrelsen har givet tilladelse uden vilkår til skattefri aktieombytning af kapitalandele i SulfiLogger A/S med kapitalandele i et nystiftet holdingselskab benævnt SL Holding A/S, således at kapitalejerne i SulfiLogger A/S (bortset fra det nye holdingselskab SL Holding A/S) kan apportindskyde deres kapitalandele i SulfiLogger A/S mod at erhverve de som følge af ombytningen nyudstedte kapitalandele i SL Holding A/S. Kapitalejerne vil alene blive vederlagt med kapitalandele i SL Holding A/S og ved aktieombytningen vil der blive beregnet et pro rata ombytningsforhold. Tilladelsen er generel og kan benyttes af alle kapitalejere, der er fuldt skattepligtige til Danmark.

Beskatning af fri bil, deleleasingsaftaler
1/25/2023

Skatterådet kunne, efter en samlet vurdering af spørgers nye leasingkontrakter, der var udarbejdet som følge af de nye regler for vanvidskørsel, bekræfte, at spørgers koncept opfyldte praksis for deleleasing, dog under forsætning af, at den løbende regulering skete på en sådan måde, at betalingerne til hver en tid afspejlede fordelingen mellem det faktiske antal, kørte kilometer, hvilket indebar, at fordelingen skulle ske på baggrund af det akkumulerede antal, kørte kilometer og akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden, jf. afgørelserne i SKM2001.255.SR og SKM2017.384.SR.

For så vidt angik anvisningspligten, var det Skattestyrelsens opfattelse, at anvisningspligten ikke i sig selv medførte, at der skulle ske beskatning af fri bil, som også fastslået i SKM2017.384.SR. Det var dog en forudsætning, at der skete en fordeling af såvel gevinst som tab ved salg af bilen mellem leasingtagerne på baggrund af det akkumulerede kørselsregnskab.

Skatterådet kunne derudover bekræfte, at udskillelsens af deleleasing til et koncernforbundet selskab, dvs. fra H2 A/S til H1 ApS (spørger) ikke medførte nogen ændring i, at de af spørger anvendte principper ved en månedlig regulering af såvel de ordinære som de ekstraordinære engangsudgifter opfyldte betingelserne for, at der skulle ske en løbende fordeling af de erlagte ydelser i forhold til fordelingen mellem de til enhver tid erhvervsmæssigt kørte kilometer og de private kørte kilometer. Det var dog også her en forudsætning, at det skete på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejlede fordelingen mellem det faktiske antal, kørte kilometer, hvilket indebar at fordelingen skulle ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden, som fastslået i SKM2017.384.SR.

Endelig kunne Skatterådet bekræfte, at de af H1 ApS nye udbudte deleleasingaftaler opfyldte praksis for, at medarbejderen i arbejdsgiverselskabet ikke skulle beskattes af fri bil, forudsat at der var sket en korrekt opdeling af privat og erhvervsmæssig kørte kilometer, hvis medarbejderen havde været nødsaget til at afholde en omkostning på vegne af H1 ApS, og under forudsætning af, at der skulle være tale om helt ekstraordinære situationer fx i udlandet, hvor det ikke havde været muligt, at benytte autoriseret autoværksted, hvorfra fakturaen kunne sendes direkte til leasinggiver, eller hvor det ikke havde været muligt at benytte et af de allerede udleverede brændstofkort, som også kunne gøres anvendeligt i udlandet, på en af de hyppigst forekommende benzinstationer.

Det var dernæst en forudsætning, at udlægget uden ugrundet ophold refunderedes af leasinggiver og dernæst fordeltes efter det akkumulerede kørselsregnskab mellem leasingtagerne. Det ville i sådanne helt ekstraordinære tilfælde, kunne accepteres i et deleleasingarrangement, at medarbejderen afholdt et sådant udlæg, jf. hertil afgørelserne SKM2017.384.SR og SKM2014.166.SR.

Bonusudbetalinger - personlig indkomst eller aktieindkomst - personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 - ligningslovens § 16 A - lignende værdipapirer
1/25/2023

 Et selskab med begrænset ansvar (smba) udbetalte efter reglerne i selskabets vedtægter bonus til sine medlemmer. Sagen angik, om udbetalingerne skulle beskattes som aktieindkomst eller som personlig indkomst hos medlemmerne.

Højesteret fastslog, at personskatteloven og ligningsloven måtte forstås således, at det for at anse en indkomst for aktieindkomst er en betingelse, at der er tale om udbytte af aktier, andelsbeviser eller lignende værdipapirer.

Selskabets medlemmer havde hverken aktier eller andelsbeviser i selskabet. Om medlemmerne havde "lignende" værdipapirer, afhang af om der var tale om værdipapirer, som efter en samlet vurdering havde relevante lighedstræk med aktier og andelsbeviser. Der måtte ved vurderingen heraf lægges vægt på, hvilke rettigheder medlemmerne, ifølge deres værdipapirer, havde i selskabet. Højesteret fastslog, at de rettigheder, som medlemmerne havde, var så begrænsede, at der ikke var tale om lignende værdipapirer.

Bonusudbetalingerne fra selskabet til dets medlemmer var derfor ikke aktieindkomst.

Landsretten var kommet til samme resultat. Skatteministeriet fik dermed medhold.

Aktier i investeringsselskab - virksomhedsordningen
1/25/2023

Spørger var partner i H1-Advokatpartnerskab. Han spurgte Skatterådet, om de kunne bekræfte, at aktier i Investeringsselskab 1 ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Dette ville medføre at aktierne kunne indgå i Spørgers virksomhedsordning. Det bemærkedes, at nogle investeringer ville blive foretaget sammen med en medinvestor, som ikke ejede aktier i Investeringsselskab 1, og hvor Spørger og medinvestoren samlet ville opnå en ejerandel på mere end 50% eller stemmemajoritet. Da der ikke efter det oplyste forelå nogen ejeraftaler e.l. mellem Spørger og medinvestor, der ville medføre, at der udøvedes fælles bestemmende indflydelse, besvarede Skatterådet spørgsmål 1 med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådet skulle ligeledes tage stilling til, hvorvidt aktierne i Investeringsselskab 2 ville være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, og dermed kunne indgå i Spørgers virksomhedsordning. Investeringsselskab 2 foretog forrentede udlån, hovedsageligt i form af konvertible obligationer. Dette blev i den konkrete sag anset for at være investeringer i værdipapir, hvorfor Skatterådet vurderede, at der var tale om et investeringsselskab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. Skatterådet besvarede dermed spørgsmål bekræftende.

Såfremt spørgsmål 2 blev besvaret bekræftende, ønskede Spørger desuden at vide, om Skatterådet også kunne bekræfte, at dette ikke blev ændret af, at nogle af gældsbrevene på et senere tidspunkt konverteredes til aktier/anparter i det selskab, som lånet ydes til. Skatterådet lagde vægt på, at aktier og anparter fortsat faldt under ordlyden værdipapirer m.v., hvorfor der var tale om et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens § 19, såfremt Spørger og Investeringsselskab 2 ikke fik bestemmende indflydelse i nogle af selskaberne. Spørgsmål 3 kunne således besvares bekræftende.

Tariferingsforordninger
1/23/2023

T22, Tarifering har samlet tariferingsforordninger, HSC tariferingsudtalelser og statements i en elektronisk udgave pr. 23. januar, 2023 (vejledning).
Vejledningen er opbygget efter samme model som Toldtariffen. 

Momsfradrag i holdingselskaber - misbrug
1/19/2023

Spørger er et tomt mellemholdingselskab, som påtænker at købe managementydelser hos sit moderselskab og viderefakturere disse til sine datterselskaber.

Uanset Spørger herved som udgangspunkt er berettiget til momsfradragsret af omkostningerne til indkøb af managementydelserne, er det Skatterådets opfattelse, at gennemfaktureringen skal anses for en nullitet, idet gennemfaktureringen er udtryk for misbrug af EU-retten.

Der er herved henset til, at Spørger med transaktionerne opnår en momsfordel, som det ville stride mod formålet med momsloven at tildele, ligesom hovedformålet med de omhandlede transaktioner alene er opnåelsen af denne momsfordel.

Ekstraordinær genoptagelse - medarbejderaktier
1/19/2023

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen havde udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved dels ikke at selvangive værdien af købe- og tegningsretter til medarbejderaktier, dels ved ikke at selvangive gevinst ved salg af medarbejderaktier. Derudover angik sagen om skattemyndighederne havde overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Retten fandt, at skatteyderen havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive sine aktieindkomster. Retten bemærkede i denne forbindelse bl.a., at det var uden betydning, at Skattestyrelsen havde vurderet, at der ikke havde været grundlag for at rejse en straffesag mod skatteyderen.

Retten fandt derudover, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., var overholdt, idet SKAT først var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for at foretage en korrekt, ekstraordinær indkomstansættelse, på det tidspunkt, hvor skatteyderens arbejdsgiver havde fremsendt en korrigeret indberetning.